Odense Squash Club

Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Squash Club og Sports Academy Denmark

Sports Academy Denmark har indgået et tæt og unikt samarbejde med Odense Squash Club. Som atlet kan vi derfor tilbyde dig at blive en del af et træningsmiljø i Odense Squash Club, mens du samtidig er elev på Sports Academy Denmark.

Odense Squash Club
Odense Squash Club er en af landets største squashklubber. OSC har til huse i Odense Squashcenters lokaliteter på Sdr. Boulevard i Odense. Her råder klubben over 7 squashbaner, heraf en glasbane, samt styrketræningsredskaber, løbebånd, motionscykler m.m.

Ud over klubbens ca. 500 medlemmer benyttes banerne også af Dansk Squashforbunds Kraftcenter, som står for træningen af den danske ungdoms- og seniorelite.

I OSC lægger vi meget vægt på, at vi har en klub for alle. Du vil opleve et miljø, hvor alle bidrager til fællesskabet, og hvor der er mulighed for at udvikle sig sportsligt uanset niveau. Du vil i OSC få mulighed for at deltage i JGP-turneringer under Dansk Squashforbund og eventuelt deltage i danmarksturnering.

Odense Squash Club tilbyder:

> Faste træningshold tilpasset alder og niveau

> Junior elitetræning

> Deltagelse i JGP eller danmarksturneringen

> En fast trænerstab, der har fokus på at udvikle dig som spiller

> Et topmoderne squashcenter

> Et stærkt kammeratskab hvor der er plads til alle

Om du spiller squash, fordi du synes, det er verdens sjoveste ketchersport, eller om du drømmer om at gøre dig gældende i toppen af dansk squash – så er du hjertelig velkommen i Odense Squash Club.