Odense Ishockey Klub

Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Ishockey Klub og Sports Academy Denmark

Sports Academy Denmark har indgået et tæt og unikt samarbejde med Odense Ishockey Klub.
Som atlet kan vi derfor tilbyde dig at blive en del af et træningsmiljø i Odense Ishockey Klub, mens du samtidig er elev på Sports Academy Denmark.

Odense Ishockey Klub
Som elev på Sports Academy Denmark vil du være en del af Odense Ishockey Klubs U17-hold og samtidigt efter vurdering fra de respektive trænere i junior-ishockeyen være en del af træninger og kampe på klubbens Talenliga-hold. Du vil også deltage på OIK’s Kraftcenter-træninger, som udgøres af 2 morgentræninger pr. uge, hvor der vil være fuldtidstrænere på isen sammen med spillere fra Sportsklasser og ungdomsuddannelser. Vi anser dette som et godt og udviklende træningsmiljø.

I Odense ishockey Klub vægter vi det sociale miljø højt. Der skal være en god stemning på holdene – og på tværs af holdene. Absolut med plads til de spillere, som virkelig satser på deres sport med ambitioner om at nå deres højest mulige niveau. Men også med plads til de spillere, som stadig elsker sporten og gerne vil være med på højt niveau, men hvor den sociale del, fællesskabet og sammenholdet er vigtige faktorer i hverdagen.

Du vil i Odense Ishockey Klub møde uddannede, engagerede og professionelle trænere i din trænings-hverdag. Som det eneste sted i ishockey-Danmark ligger efterskolen, Sports Academy Denmark, på samme matrikel som skøjtehallerne, styrketræningsrummet og løbebanen. Det vil sige, at du som ishockeyspiller har en unik og let adgang til træningsfaciliteterne i din hverdag.

> Odense Ishockey Klub vil være bedre – og den stræben kan komme de unge atleter til gode. Vi arbejder på at være repræsenteret på alle landsholds-årgange.

> OIK samarbejder med Odense Bulldogs om udvik- ling af unge spillere. Et samarbejde vi ønsker at styrke og videreudvikle.

> Odense Idrætspark lægger is til samlinger for både landshold og unionshold hver sæson. Vi ligger cen- tralt i forhold til samlinger.

> Odense Ishockey Klub er dygtige til at integrere nye spillere hos både drenge og piger, og vi søger inspi- ration fra spillere og trænere udefra.

> Odense Ishockey Klub vil skabe ligevægtige forhold
for både kvinde- og herre-ishockeyen, og ser det som en vigtig del af en socialt velfungerende forening.

> Odense Ishockey Klub forventer at du som atlet bidra
ger aktivt til din sportslige og personlige udvikling og forventer et modspil fra foreningen.