Odense Boldklub


Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Boldklub og Sports Academy Denmark

Hos Odense Boldklub tror vi på en helhedsorienteret talentudvikling, hvor spillerens skoleuddannelse er en vigtig del af spillerens udvikling. Derfor sikrer vi, at man både kan præstere i skolen og på banen. I OB Akademi er det hele menneske i centrum for fodbolduddannelsen, og samarbejdet mellem Odense Boldklub og Sports Academy Denmark gør det muligt at forene skolegang og fodbold.

Som fodboldspiller kan vi derfor tilbyde dig at blive en del af et fantastisk træningsmiljø i Odense, mens du bor på Sports Academy Denmark. Skoleskemaet er tilrettelagt, så den enkelte spiller kan passe sin skolegang samtidig med deltagelse i seks ugentlige træningspas med morgentræning tirsdag og torsdag.

Som atlet vil du være sammen med andre engagerede unge talenter fra andre sportsgrene, og sammen vil I få unikke oplevelser på skolen og på tværs af sportsgrene.

Det er vigtigt for os, at vores spillere får mulighed for at afprøve og udvikle deres talent på højeste niveau – samtidig med, at man får gennemført en ungdomsuddannelse, og hidtil har samarbejdet med byens uddannelsesinstitutioner løftet klubbens talenter til førsteholdet og til udlandet.

Odense Boldklub
Hos OB Akademi er målet at udvikle de dygtigste fodboldspillere og samtidigt skabe hele mennesker med et stærkt fundament for fremtiden. Vi arbejder målrettet med talentudvikling i vores eliteafdeling og har tilknyttet hold fra U12 til U19.

Vi dyrker talentet og arbejder hele tiden for at udvikle os selv og andre – både på og uden for banen – da fællesskabet binder klubben sammen og giver plads til alle. Det kulminerede senest i 2019-2020-sæsonen, da klubben vandt det danske mesterskab i U19 Ligaen.

Vi er stolte over at have hjemme på Danmarks smukkeste træningsanlæg med tre kunststofbaner og et nyt anlæg med græsbaner. Samtidigt er der kamera på samtlige baner, hvilket gør det muligt at nærstudere og evaluere træningen efter bedst mulige forudsætninger. På den måde skaber træningsanlægget en linje for klubbens talenter, der peger mod superligatruppen.

Vi ønsker at tilbyde fodboldtalenter fra ind- og udland optimale muligheder for udvikling af deres talent gennem et dynamisk træningsmiljø, hvor den enkelte spiller kan udvikle sit fulde potentiale.