Dart Odense

Se folder HER
Se hjemmeside HER

Dart Odense og Sports Academy Denmark
Sports Academy Denmark har indgået et tæt og unikt samarbejde med Dart Odense.  Som atlet kan vi derfor tilbyde dig at blive en del af et træningsmiljø i Dart Odense, mens du samtidig er elev på Sports Academy Denmark.

Dart Odense
Hos Dart Odense kan du prøve kræfter med dartspillet, vi har plads til alle niveauer. Er du nybegynder, let-øvet eller supertalent er der plads til dig i Dart Odense.

Dart Odense er drevet udelukkende af frivillige kræfter, der uge efter uge står klar til at præsentere darten fra sin bedste side.

Udstyr
Vi tilbyder alle nye spillere mulighed for at låne pile helt gratis og vi introducerer dig til spillet, hvis du ikke har prøvet det før. Vi sørger kort sagt for at du får den letteste opstart i Dart Odense.

Klubben har et mindre udvalg af pile og udstyr til salg, hvis man skulle komme ud for en knækket spids eller ødelagt flight. Vi har et tæt samarbejde med en af de førende indenfor dartartikler, så har vi det ikke lige i klubben, så kan vi skaffe det hjem.

Hvornår?
Klubben har faste klubaftener mandag, onsdag og fredag, hvor vi spiller forskellige spil, men vi arbejder på at have så meget åbent som muligt, så vores spillere kan komme hver dag hvis det er det de har lyst til.

Klubbens faciliteter vil stå til rådighed når der er behov for det, og derfor er der en unik mulighed for at kunne sammensætte et træningsprogram specialdesignet til den enkelte.

Turnering
Vi deltager i løbende turnering under DDU, både hovedturneringen, som spilles lørdag/søndag, og hverdagsturneringen der spilles tirsdag aften. Derudover deltager vi i Dartfyn turneringen, som spilles torsdag aften. Klubben har også en junior med i juniorturneringen, samt damer i damepairs.

Selvom du træner i Dart Odense, kan du godt spille for din lokale klub hvor du bor, det er ikke et krav du skal spille for os i turneringen. For at kunne deltage i turneringen på seniorhold, er det et krav at man samtidig stiller op i junior turneringen.

Dart Odense står for et af Danmarks største nationale stævner, som giver point til den danske rangliste. Udover vores faste stævne har klubben også igennem mange år, både afholdt Juniordartskole, JFM, DM og andre arrangementer i samarbejde med Dansk Dart Union.

Vi glæder os til at tage godt imod dig, og ser frem til at hjælpe dig mod nye mål som dartspiller.