Sportsmiljø

Klubsamarbejde
På Sports Academy Denmark skræddersyr vi et fleksibelt talentudviklingsprogram til dig. I tæt samarbejde med Odense sportsmiljøer skaber vi sammenhæng mellem skole og sport, kultur og dannelse, fællesskab og samhørighed.

Din sport foregår i den klub, du som atlet er tilknyttet. Her vil du møde dygtige trænere og blive en del af velfungerende og stærke træningsgrupper. Sammen med andre dedikerede og ambitiøse sportsudøvere har du mulighed for at udvikle dig på allerhøjeste niveau.

Med sportsakademiet unikke placering lige midt i hjertet af Odense er der kort transporttid til sportsmiljøerne i klubberne. Transport til og fra klubtræning sker via letbanen eller cykler, som sportsakademiet stiller til rådighed. Selvom din specifikke sportslige udvikling foregår i træningsmiljøet i klubben, vil der på sportsakademiet være adgang til træningsfaciliteter med professionelt udstyr, hvor du kan træne, når du har behov for det.

I forberedelsen til dit år på Sports Academy Denmark vil vi have flere planlægningsmøder med din klub, og i løbet af skoleåret vil vi følge dig tæt i din klubtræning og skabe de bedste rammer for dig som ung atlet.

Mentorordning
Vi har på akademiet en mentorordning, der betyder, at du har en voksen person tilknyttet til at støtte og coache dig i alt ligefra planlægning, samarbejde med sportsklub, personlig udvikling og praktiske udfordringer. Du vil igennem året være i daglig dialog med din mentor, en kontaktperson som du vil føle en tæt tilknytning til.

Fysisk træning
På Sports Academy Denmark har vi et stort kendskab til alle de elementer der skal spille sammen for at optimere sportspræstationer. Vi samarbejder med sportsklubberne, så du som atlet får den allerbedste fysiske træning der er målrettet din sport. Den fysiske træning kan foregå i din klub, på sportsakademiet eller som en kombination af begge steder.

Sportsernæring
Vi ser kost og væske som afgørende for din træning og sportslige udvikling. Vi tilbyder varieret og ernæringsrigtig kost tilpasset dine behov. Vores køkken er altid åbent, hvilket betyder at du kan spise og drikke udenfor fælles spisepauser. På samme måde kan du spise, når du f.eks. kommer hjem fra træning senere om aftenen eller skal tidligt afsted om morgenen.

Mental coaching.
På sportsakademiet gør vi alt for at ruste dig mentalt, så du kan præstere det bedste du kan. Det foregår på det individuelle plan, hvor du lærer om at forholde dig til dine egen tankemønstre og følelser men også på det mere teambaseret plan, hvor der stilles skarpt på værdier, relationer og kultur.

Sportsklubber

Herunder finder du mere information om samarbejdet med de enkelte  klubber.
Obs. listen er under udarbejdelse. Spørg gerne efter din klub, hvis den endnu ikke er med på listen

Odense Roklub
Se folder HER 
Se hjemmeside HER

Cykling Odense
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Næsby Boldklub
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Badminton Klub
Se hjemmeside HER

OB Bordtennis
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Ishockey Klub
Se hjemmeside HER

Odense Skøjteklub
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Triathlon Klub
Se hjemmeside HER

Team Odense Q
Se hjemmeside HER

Fruens Bøge Tennisklub
Se hjemmeside HER

H2Odense Svømmeklub
Se hjemmeside HER

Arcus Bueskytteforening
Se hjemmeside HER

Odense Kajakklub
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Badgers
Se hjemmeside HER

OB
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Odense Atletik
Se hjemmeside HER

Odense Håndbold – Talentcentret (HCO)
Talentcenter piger – Se hjemmeside HER
Talentcenter drenge – Se hjemmeside HER

Odense Gymnastik Forening
Se hjemmeside HER

Odense Squash Club
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Svømmeklubben Frem
Se hjemmeside HER

Tennis Club Odense
Se hjemmeside HER

Bowling
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Golf – Eventyr Golf
Se hjemmeside HER

Billardklubben Bristol
Se hjemmeside HER

Sportsdans
Se folder HER
Se hjemmeside HER

Det Kongelige Teater Balletskolen Odense
Se hjemmeside HER

Odense Padelsport
Se hjemmeside HER

Think Different

Talentudviklingsmiljø i verdensklasse

Interview med Kristoffer Henriksen, Sportspsykolog, forsker SDU

På Sports Academy Denmark arbejder vi udfra tanken om, at vejen til succes for vores unge sportatleter er baseret på deres potentiale og træningsintensitet, men i høj grad også af hele det miljø, det sportslige og ikke- sportslige, de er en del af. Vi har et stort fokus på, at vores unge atleter lærer at tage ansvar og vise selvstændighed i deres vej frem til succes, og at de bidrager til en sund kultur i et talentudviklingsmiljø.

I vores stræben efter hele tiden at kvalificere vores sportsakademi og skabe en struktur og kultur der afspejler vores værdier, samarbejder vi med aktører der har stort fokus på, hvordan man skaber succesrige talentudviklingsmiljøer.

Vi har spurgt Kristoffer Henriksen, forskningsleder på Syddansk Universitet og sportspsykologisk konsulent i Team Danmark, om hvad der kendetegner succesfulde talentudviklingsmiljøer. Et område han har specialiseret sig indenfor og som hans bog “Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” handler om.

Kristoffer Henriksen fortæller, at baggrunden for forskningen om succesrige talentudviklingsmiljøer er, at man nationalt og internationalt oplevede stor forskel på, hvordan sportsmiljøer udviklede eliteatleter. Man så sportsmiljøer med mange atleter i topklasse, andre knap så mange og endelig var der de sportsmiljøer der fumlede en del. Flere sportsmiljøer havde et stort fokus på den individuelle atlet, hvor andre havde en mere miljøorienteret tilgang i forhold til udvikling af deres eliteatleter. For at undersøge hvad der kendetegner et succesrigt talentudviklingsmiljø, har forskningen primært fokuseret på de sportsmiljøer der er succesrige og gang på gang har atleter i verdensklasse. Forskningen er baseret på såvel danske som internationale sportsmiljøer. Det viser sig, at hvert eneste talentudviklingsmiljø er helt unikt, men ikke desto mindre har de nogle fællestræk og principper der netop gør dem succesfulde.

“Vi har lavet studier på tværs af mange sportsgrene, og de samme karakteristika går igen alle vegne. De kan udmønte sig forskelligt i praksis, men det er de samme principper vi ser”, siger Kristoffer Henriksen.

Det viser sig, at der grundlæggende er tre ting der motiverer atleter; udvikling, autonomi og samhørighed. Den første motivationsfaktor for atleter er, at de udvikler deres kompetencer og færdigheder, at de bliver bedre til det de laver og oplever at lære noget i dag de ikke kunne i forgårs. Den anden motivationsfaktor er autonomi, at de udvikler selvstændighed og lærer at tage ansvar for deres beslutninger igennem deres sportskarriere og liv. Og endelig motiveres de af følelsen af samhørighed, oplyser Kristoffer Henriksen.

Helt overordnet kan man se, at gode og sunde talentudviklingsmiljøer handler om at skabe en sammenhængende struktur og kultur i sportsmiljøer som atleter kan udvikle sig og dygtiggøre sig i som sportsudøvere og som mennesker.

Forskningen viser, at der skal være en en god dialog og et tæt samarbejde mellem de forskellige parter der er involveret i miljøet. Atleter må ikke opleve at blive revet midt over af modsatrettede krav fra alle sider – miljøet skal spille sammen, så der er en dialog mellem atleten, træneren, familien og skolen. Samtidig er det vigtigt at give unge atleter plads til at udvikle sig som hele mennesker, så de gradvist bliver klædt på til at tage ansvar for deres egen træning og deres egen udviklingsproces.

“De succesrige talentmiljøer formår at gøre plads, være tålmodige og fleksible. Det kunne handle om overgange i uddannelsessystemet, at sportsmiljøet giver den unge atlet lov til at skrue en anelse ned for træningsindsatsen i en periode, hvor atleten eksempelvis starter i gymnasiet, eller om hvordan man griber det an som sportsmiljø, hvis en atlet er småskadet og har brug for en mindre pause. Det er vigtigt, at der er dialog og koordinering mellem de forskellige parter“, fortæller Kristoffer Henriksen.

Et andet vigtigt kendetegn fra de mere succesrige talentudviklingsmiljøer handler om træning, hvor man tillader diversitet, rum for de frie initiativer og et blik på atleters engagement og mindset. Der skal tænkes langsigtet og være en grundlæggende forståelse af, at udvikling tager tid.

Kristoffer Henriksen mener, at en god træning skal fokusere på tilpasningsdygtighed. Atleterne skal lære at justere og finde ud af at tilpasse sig forskellige situationer og finde ud at ting selv. “Vi ved fra tidligere forskning, at når man har trænere der undervejs ændrer på de begrænsninger der naturligt er, og på den måde træner atleter i at tilpasse sig nye situationer hele tiden, det skaber gode atleter på sigt. Det tager måske en lille smule længere tid at blive god, men til gengæld så kan man gå hen og blive rigtig god, fordi det er det de møder, når de skal ud at præstere på aller aller øverste hylde senere hen i deres karriere. Der er det tilpasning der er altafgørende”, siger han.

Et gennemgribende træk i de stærke talentmiljøer er også et øget fokus på samhørighed og rollemodeller i et sportsmiljø. At man som ung atlet har nogen ældre atleter, kammerater eller mennesker omkring sig, man kan lære af, afspejle og læne sig op af, er essentielt i vejen frem mod sportslig succes.

“Der opstår samhørighed på tværs af, hvor dygtig man er, alder og alt mulig andet” fortæller Kristoffer og fortsætter med en vigtig pointe, at det samtidig lærer atleterne at være åbne, opsøge hjælp hos deres kammerater, være nysgerrige og dele ting med hinanden. Vigtige sociale færdigheder der har stor betydning for, om man trives i et miljø og har overskud til at udvikle sig i sin sport.

”Man kan i studierne se, at der bliver arbejdet rigtig meget for principper om rollemodeller og fællesskaber i de succesrige talentmiljøer, fordi man ved, hvor stor betydning det har for sportsmiljøet og de enkelte atleter. Flere sportsmiljøer har sat ideen med rollemodeller i et system, hvor de enten træner med hinanden på tværs af alder og niveau, eller hvor man har sørget for at lægge træningstiderne samtidigt, for at forsøge at stimulere behovet for rollemodeller og samhørighed”, fortæller Kristoffer Henriksen

“Når man spørger eliteatleter om at kigge tilbage på deres karriere, kan de allesammen pege meget tydeligt på, at uden dem og dem var det aldrig nogensinde lykkes. Og det er både holdkammerater, trænere, familie og andre der bliver nævnt i den sammenhæng”, fortsætter han.

Omvendt oplever man I miljøer, hvor man ikke snakker sammen, deler erfaringer og hjælper hinanden, at det bliver opslidende for de fleste atleter. Ofte vælger de at stoppe med deres sport i en alt for tidlig alder. “Hvis der hele tiden er vandtætte skodder mellem atleterne, en intern konkurrence kun med det ene fokus at slå de andre, hvor man hardcore fokuserer på sine fejl, så vælger de fleste sporten fra på et tidspunkt. Egentlig ikke fordi man ikke har lyst til sporten og har ambitioner om at udvikle sig, men bare fordi man ikke magter gamet længere”, uddyber Kristoffer Henriksen.

De succesfulde talentudviklingsmiljøer er derudover generelt dygtige til at skabe en sammenhængende kultur med tydelige værdier der organisatorisk er omsat i praksis. Her er overensstemmelse mellem skueværdier, de værdier man siger man gør, og handleværdier. Det skaber en ro og fokus hos både atleterne, trænerne, lærerne og andre der er med i miljøet, at man er enige om præmisserne og alle ved, hvad det er som skal udleves.

Kristoffer Henriksen er meget positiv i forhold til Sports Academy Denmark, både som en fantastisk mulighed for unge atleter og som en vigtig samarbejdspartner for Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Han mener, at Sports Academy Denmark har en oplagt mulighed for at kunne skabe et succesrigt talentudviklingsmiljø med de karakteristika han i forskningen har set er afgørende. De unge atleter kan her udvikle og dygtiggøre sig sportsligt samtidig med, at de kan udvikle sig personligt og i relationer med andre. De får jo netop mulighed for at forme sig som hele atleter og mennesker, som de helt sikkert vil få glæde af i alle mulige andre sammenhænge senere i deres karriere”, siger Kristoffer Henriksen.