Byen

Vi er en moderne by-efterskole beliggende i Danmarks tredjestørste by med alle de muligheder for oplevelser dette giver.
Dette udnytter vi på adskillige måder med et særdeles afvekslende efterskoleår fyldt med oplevelser til følge.

For eleverne
Først og fremmest har vi kæmpestor glæde af at være placeret midt i Odense Idrætspark med nogle af landets allerbedste idrætsfaciliteter. Udover alle de nærliggende som diverse haller og styrketræningsfaciliteter, så kan vi nævne indendørs atletikhal og cykelbane, kæmpe springcenter, to is-haller, bowlinghal, MTB-track for blot at nævne nogle.

Odense råder også over gratis havnebad og friluftsbad som begge ligger i få cykelminutters afstand fra efterskolen. Desuden er Odense en utrolig hyggelig by med masser af caféliv i byens gågade.

Endelig er Odense kendt som den by i Danmark der afholder flest festivaler. Og udover musikalske oplevelser så dækker dette også over H.C. Andersen festival, tegneseriefestival osv. osv.

Til fælles glæde så lægger byen også rum til et utal af motionsløb i varierende længde også her vil skolens elever deltage og gøre sig positivt bemærket.

For byen
Men ligesom vores elever har kæmpestor glæde af byens tilbud og faciliteter på samme måde er det vores ambition, at skolen og dens elever skal opleves som en berigelse for byen.

Lige til højrebenet ligger selvfølgelig at skolens elever som medlemmer i nogle af byens foreningsliv bidrager eksemplarisk både på og udenfor banen. Som en væsentlig del af arbejdet med fællesskabet på efterskolen vil det være en naturlig del, at skolens elever også ofte vil være at møde som tilskuere i alle idrætsgrene som vi har elever repræsenteret i. Her vil de opleves som et altid positivt og stemningskabende element.

Lige så væsentligt er det, at det i en af vores projektperioder er et krav til det afsluttende produkt, at det skal have en betydning for mennesker udenfor skolen. Det kunne være en fysisk ting eller også et arrangement og en oplevelse man skaber for andre mennesker. Som eksempler kunne det være en weekendtur for børn i den klub man er medlem af, et foredrag eller sangaften på et plejehjem, en udstilling for skolens naboer eller noget helt fjerde.

Bliv elev eller book et besøg og en rundvisning

Seneste nyt fra Facebook

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
Efterskolen Sports Academy Denmark har indgået et stærkt samarbejde med Kodokan Odense. Vi kan derfor tilbyde dig at dyrke kampsport på højt niveau, mens du er elev på efterskolen.
Se mere på www.sportsacademydenmark.dk
Efterskolen Sports Academy Denmark har indgået et stærkt samarbejde med Svømmeklubben FREM. Vi kan derfor tilbyde dig at dyrke svømning på højt niveau, mens du er elev på efterskolen.
Se mere på www.sportsacademydenmark.dk